F.A,Q,

Karakteristika for Paulownia:

Paulownia-træ tørrer på 30 til 60 dage uden at bukke, vride, splitte eller skære. Det er noget af det mest form-stabile tømmer i verden.

Ovn-tørring varer mellem 36 og 60 timer, afhængigt af ovnens konfiguration, energi og tømmerstørrelse.

Når tømmeret er udskåret til brugstræ, så ændrer det ikke form eller skæv-vrider sig… heller ikke, hvis det udsættes for vedvarende fugt.

En hektar på 1000 træer opsamler gennemsnitligt i de første 10 års vækst et volumen på omkring 10,6 ton CO2 pr år.

De næste 8-9 år samt følgende perioder opsamles gennemsnitligt 50,2 ton CO2 pr år

                                            Er Paulownia invasive ?

Paulownia Tomentosa regnes for invasiv i det sydlige Europa og USA og overvåges af EU. Vi sælger ikke Paulownia Tomentosa ! De øvrige 15 arter og over 60 hybride sorter regnes ikke for invasive noget sted i verden.

Læs mere her: https://paulownia.dk/er-paulownia-invasiv

                                                           AFKAST OG YDELSE PR HEKTAR

Paulownia er udviklet til mangfoldige hybride sorter, som generelt ikke er invasive, og alt efter klima, bonitet og den hybride sort kan der plantes mellem 600 og 1000 stk træer pr hektar til tømmerbrug. Hvert træ yder ved fældning efter 10-12 år (bonitet og klimabestemt) ca 1,3-1,5 kubikmeter stamme til tømmer. Desuden yder hvert træ ca 0,3 kubikmeter biomasse. 

Et paulownia træ kan fældes og vokse op igen minimum 7 gange efter første høst. her er væksten hurtigere efter første fældning, og der kan derfor høstes hvert 8-9 år.

                                                                                 VÆGT

Paulownia er en let træsort, næsten som BALSA …massefylden er i tørret tilstand 260 – 280 kg/m3, så paulownia tømmer er lettere end de fleste andre træsorter. Fyrretræ er f.eks. 500/m3.

                                                                                STYRKE

Elasticiteten ligger på ca 5,6 GPa og brudstyrken på ca 28 MPa i naturlig tilstand. Men på trods af den lette densitet, er træet utroligt stærkt og faktisk stærkere end fyrretræ og næsten som ask.

                                                                     FUGT OG STABILITET                                                                          

Da Paulownia fra naturens side har en meget lav fugtighed (11 %), grundet den lukkede cellestruktur, som ikke suger vand eller fugt, så krymper træet heller ikke mere end 0,37 % i volumen efter udskæring. Udskåret tømmer/brugstræ slår sig heller ikke efterfølgende. Så et bræt, en stolpe, en liste beholder den form, det er udskåret i.

                                                                            HÅRDHED

Træet har en hårdhedsgrad på 1,3 KN, sammenlignet med eg 3,4 KN, kirsebær 2,9 KN, lærk 1,9 KN, fyr 1,6 KN, douglas 1,6 KN. Så umiddelbart egner Paulownia træ sig ikke til gulve, men er rigtig godt til såvel ind- som udvendig vægbeklædning. Muligt kan det dog være velegnet til gulve efter speciel varmebehandling (forsøg pågår).

                                                                 K-VÆRDI OG ISOLERING

Varmeledningsevnen (K-værdi) i træ ligger normalt lavt og almindeligt træ som gran, fyr, ask og eg har en K-værdi på omkring 0,09 mens Paulownia har den laveste varmeledningsevne for træ på bare 0,07. Det vil sige at isolationsevnen i fremtiden kan udnyttes til et af de mest isolerende emner til boligbyggeri. Der foregår pt forsøg med at optrævle paulownia-træ og forme det til bats i lighed med stenuld, der er yderst CO2-tung.

                                                                          VARME-RESISTENS

Paulownias høje antændingspunkt på 430 grader C skyldes de helt specielle lukkede celler i træets generelle struktur. Med en lukket cellestruktur trænger der ikke ilt ind i cellerne i den umiddelbare forbrænding, og derfor tager det længere tid, før træet udvikler åben ild. I forhold til de fleste træarters antændingspunkt på omkring 220 grader C er paulownia således også hæmmende i forhold til skovbrand, og tømmeret yder samme beskyttelse som brandimprægneret almindeligt træ.

                                                                       BIOMASSE OG TRÆKUL

Til gengæld er det ret fantastisk til at gløde og derfor velegnet til erstatning for trækul. Hæld sprit på en god håndfuld træklumper, og man har en fuldglødet grill på 5 minutter og en stegetid på ca ½ time.

1 Kg tørt tømmer har en brændværdi på cirka kb. 4500 kcal (18830 kJ) til u = 13%, en meget høj værdi endda sammenlignet med kvalitets trækulstyper og meget over alle andre materialetyper.

                                                                            FUGT OG RÅD

Paulownias holdbarhed i forbindelse med jord og permanent fugt, er lav og det bør derfor ikke bruges til pæle uden speciel imprægnering.

Paulownia tømmer er YDERST RESISTENT MOD INSEKTANGREB, RÅD OG SVAMP . Forskning har vist, at f.eks. termitter undgår at gnave i paulownia. Skimmel/svampeangreb ses ligeledes kun at påvirke 1 my ind i træet, og dette kun på de celler, der ved udskæring er beskadiget.

                                                                   OVERFLADEBEHANDLING

Overfladebehandling af paulownia er ganske let med de fleste typer maling, og da malingen ikke trænger mere end 1 my ind, så bruger man under 1/3 maling i forhold til behandling af alm. råt træ.

Der foregår i Danmark pt forsøg med at varmebehandle paulownia tømmer som imprægnering for udvendig beklædning.

                                                                            BEARBEJDNING

Et væsentligt kendetegn ved bearbejdning af paulownia-træ er den yderst behagelige og lette håndtering under almindeligt tømrer-arbejde. Skruning, maling, limning, savning og håndtering uden splinter, revnede lister eller brædder er et kendetegn, som en håndværker vil mærke umiddelbart. – og så vejer det kun det halve af gran- og fyrretræ.

                                                                DYREFODER OG PLANTEPROTEIN

Undersøgelser på verdensplan viser et proteinindhold for den oprindelige art P. Tomentosa på ca 17% og for hybride paulownia op til 22 %. Derudover indeholder bladene en mængde forskellige micronæringsstoffer og mineraler. 

Der bliver i øjeblikket foretaget videnskabelige forsøg i USA om et udvidet brug af bladene til grøntpiller, hvor de måler vækstpotentiale på grise, får og kreaturer som et alternativ til soyabønner. Desuden bliver udført forsøg med bladene til evt. fiskefoder, da bladene indeholder værdifulde mikronæringsstoffer og ikke mindst antibakterielle evner.